Gråsten Nor forberedelse til græsning og rydning N2000 2016

Afgræsningsprojektet 16-0300997 beliggende i Gråsten Nor på Ærø, skal sikre gode levebetingelser for stedets sårbare arter af flora og fauna.

Gråsten Nor huser en af landets største samlede bestande af maj-gøgeurt, men også andre mere almindelige overdrevs-og strandengsarter. Med afgræsningen sikrer man at der kommer lys og varme helt ned i jordniveau, som vil være til gavn for stedets flora og insekter, der er blandt andet også den sjældne Strand-Loppeurt i området. Insekterne er vigtige for bl.a. markfirben som er at finde på nogle af de sydvendte markskel på de tørre arealer, især er forskellige arter af græshopper deres foretrukne føde. Græshopper har brug for åbne, lune sandede pletter i grønsværen til æglægning.

De mange insekter som tiltrækkes af efterladenskaber fra de græssende kvæg, er ligeledes gode for fugle som eks. Viber, som der ikke længere er så mange af.

Derudover vil afgræsningen af strandengene give en mere åben og varieret flora.

For yderligere oplysninger, kontakt Lars Briggs: 2292 7859, lb@amphi.dk

Markfirben fra Gråsten Nor. Foto: Mike Rasmussen, Amphi Consult.

Link til  EU-kommissionen, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne